Én aften,
så er alle årets gaver på plads

På én aften fortæller du os om alle de personer, du giver gaver til i løbet af året:

  • Kaffe
  • Løb
  • Musik
  • Bøger
  • Bagning
  • Have
  • Espresso
  • Håndbryg og filter
  • Bønner og smagning
  • Sort
Noget særligt om Kaffe?
Klassisk og traditionelNysgerrig og moderne
Enkel og roligSjov og skæv
Praktisk og jordnærÆstetisk og drømmende
Håndlavet og personligSmart og teknisk
  • Fødselsdag
  • Jul
  • Mors dag
  • Valentinsdag
  • Bryllupsdag
  • Surprisegave
Fødselsdag14. marts
  • Fødselsdag
  • Jul
  • Mors dag
  • Surprisegave

Det kalder vi for din gaveplan, og så har du taget dig af den personlige del.

Derfra husker, vælger, køber og leverer vi hver gave hjem til dig, år efter år.

Personligt betyder ikke, at du selv skal gøre det hele.

Det personlige er din omtanke, og den har du lagt i gaveplanen.

Alt det praktiske klarer vi, ligesom du måske allerede køber dig mere tid gennem:

  • MåltidskasseOrdnet
  • RengøringOrdnet
  • BørnepasningOrdnet
  • GaverneOrdnet

Den eneste forskel er, at det er første gang, det kan lade sig gøre med gaverne.

Hvorfor er der ingen hjælp til gaverne?

Før i dag.

Nogle vælger stadig selv at stå for gaven til partner og børn, og det er helt i orden. Tænk på alle de andre:

  • mor
  • far
  • bror
  • søster
  • niecer
  • nevøer
  • venner
  • kolleger
  • svigermor
  • svigerfar
  • svigerinde
  • svoger
  • svigerbørn
  • tanter
  • onkler
  • fætre
  • kusiner

Flere af dem til mere end én anledning om året.

Tænk, hvis det hele bare var på plads efter i aften.

Vores typiske kunder bruger 30 til 60 minutter på at sætte gaveplanen op, og så er gaverne aldrig mere en bekymring.

Altid leveret hjem til dig i god tid. Altid personligt.

Fra kun 99 kr./md., et prisleje hvor alle kan være med.

Vi har alle stået dér

Kender du følelsen?

Du er ikke alene

Tallene bag gavejagten

3timer

Bruges der på at finde de mest krævende gaver.

Kilde: DHL og OnePoll
56 %

Føler sig presset af gaverne, især travle forældre.

Kilde: LendingTree
52 %

Stresser over at ramme den rette gave.

Kilde: Monmouth University
38 %

Udsætter de fleste gaver til de sidste ti dage.

Kilde: Monmouth University
Sådan virker det

Du bruger én aften.
Vi tager os af resten.

1Du laver din gaveplan

Du laver din gaveplan

Du fortæller os om dem, du giver gaver til: deres interesser, personlighed, anledninger og et beløb for hver anledning. Det er din gaveplan, og ud fra den klarer vi resten.

2Vi husker dagen og vælger gaven

Vi husker dagen og vælger gaven

Vi holder styr på hver mærkedag hele året, og et ægte menneske udvælger hver gave ud fra dine egne ord om personen. En gave kan afmeldes indtil 20 dage før mærkedagen.

3Vi køber og leverer hjem til dig

Vi køber og leverer hjem til dig

Købet og betalingen klarer vi af os selv, inden for dit budget og til butikkens egen pris. Gaven leveres hjem til dig 15 til 5 dage før mærkedagen, så det er dig, der giver den, hver gang.

Hele kæden: vi husker, vælger, køber og leverer hjem til dig.

  1. 20 dage før

    Sidste dag, du kan ændre gaven

    Frem til her kan du ændre eller aflyse gaven. Dagen efter går vi i gang med at finde den, og så er den bestilt.

  2. 19 til 17 dage før

    Vi udvælger gaven for dig

    Ud fra dine egne ord om personen. Et menneske står for valget, altid inden for dit budget, og altid en gave bygget på din omtanke. Ønsker du forhåndsgodkendelse? .

  3. 16 dage før

    Vi trækker beløbet, før vi køber

    Vi må ikke bruge dit kort ude i butikkerne, så vi trækker gavens pris fra din konto og køber den derefter med vores eget kort. Aldrig mere end dit budget, og du kender dagen i forvejen. Ingen overraskelser og ingen skjulte beløb.

  4. 15 til 5 dage før

    Gaven leveres hjem til dig

    Altid hjem til dig, aldrig til modtageren. Den er hjemme i god tid, så du altid er i god tid og kan give med omtanke.

  5. Selve dagen

    Du giver gaven personligt

    Alt er gjort. Dagen før har du fået tre forslag til de første ord på kortet, for det sværeste er ofte at komme i gang. Resten skriver du selv. Du giver en gave bygget på dine egne tanker.

Vores interesse er den rigtige gaveVi tjener kun på dit medlemskab. Derfor er vores fokus udelukkende den bedste gave til personen, ikke den med størst fortjeneste.

Tilfredshedsgaranti, pengene returEr du ny kunde og ikke tilfreds, kan du helt frem til din tredje leverede gave få hele dit medlemskab tilbage.

Du gør samtidig en forskel for andreVi giver 5% af vores omsætning videre, så dem, der ellers ingen gaver får, også får en. Alle fortjener en gave med omtanke.

Sådan vælger vi

Ud fra din gaveplan finder vi en personlig kvalitetsgave

Her er et eksempel på, hvordan en gave bliver til.

Hvem hun erSkærmbillede fra appen: profilen for Kirsten, mor, med tre gaver i år og interesserne børn og familie, bagning samt håndarbejde og kreativtHendes næste gaveSkærmbillede fra appen: Kirstens fødselsdag, 400 kr., gaven er sendt
Vi lagde mærke til

Du skrev i fritekstfeltet, at hun passer de små børnebørn hver onsdag og elsker det.

Hun fik

En biltransporter i massivt træ med små biler, fra et legetøjsmærke, der bygger til at holde i flere generationer. Den bor hos mormor.

Hvorfor

Hun mangler ikke noget til sig selv. Hun mangler noget, der er hendes og børnenes, som ikke skal med hjem igen. Legetøj, der bor hos mormor, bliver onsdagens ritual: de spørger efter det i døren, og det er hende, de leger med. Gaven er til hende, men det er børnebørnene, der pakker den op hver uge.

Dit overblik inde i appen

Sådan ser din egen side ud, når planen kører, her som en demo, du kan klikke rundt i. Kig med, når du har lyst, ellers passer den sig selv.

Gerne de mindre og de lokale

Fysiske ting fra fysiske butikker

Når vi finder en gave til en, du holder af, kigger vi ekstra efter de mindre og fysiske steder: de personlige butikker, det gode håndværk og de skjulte perler, man let går forbi i en travl hverdag.

Det er altid en fysisk ting, aldrig et gavekort. Et gavekort rammer ikke ved siden af, men der er ikke tænkt over det, og det kan modtageren mærke.

Ikke hver gave findes hos den lille butik, men det nære og det personlige vejer altid med, så din gave gør lidt ekstra godt på vejen.

1.170

færre fysiske butikker fra 2020 til 2024.

Kilde: SMVdanmark
3 ud af 4

af de butikker vi køber hos, har også en fysisk butik du kan gå ind i.

Kilde: vores egen opgørelse
86 %

foretrækker de lokale butikker.

Kilde: Eniro
Om os

Hvad vi tror på

Mission

Vi skaber rum til altid at give med omtanke

Vision

En verden, hvor ingen glemmes

De 3 værdier, alt bygger på

1

Værdsæt livets små gaver

Det er ikke altid den store gave, der gør den største forskel. Ofte er det den lille overraskelse, der siger jeg tænkte på dig, helt uden anledning.

2

Vær personlig

Det er dine tanker om dem, du holder af, der gør en gave personlig, ikke arbejdet med at finde og købe den. At være personlig bringer os tættere, ligesom gaven selv gør.

3

Giv tilbage

Vi giver 5% af omsætningen videre til dem, der ellers ingen gave får. Tegner du en plan hos os, bidrager du direkte til den gode sag.

Spørgsmål og ærlige svar

Det, de fleste gerne vil vide først

Læs den første sektion, og du kender hele konceptet på 5 minutter.

01Om Min Gavepartner5 min

Hvad er Min Gavepartner?

Kort svarMin Gavepartner er en danskstiftet gavetjeneste på medlemskab, der husker dine mærkedage, udvælger en gennemtænkt og personlig gave til hver enkelt, og sørger for at den bliver købt og leveret hjem til dig i god tid, år efter år. Du bruger en rolig aften på at fortælle om dem, du holder af. Efter den aften skal du ikke gøre mere resten af året. Du giver altid med omtanke og altid i god tid, og du får tid og overskud tilbage i hverdagen. Vi er for dig, der oftere end du bryder dig om står i sidste øjeblik, har svært ved at finde den rette gave, og altid gerne vil give med omtanke.

Hvad er en gaveplan?

Kort svarDin gaveplan er dem, du giver gaver til, med deres interesser, personlighed, anledninger og et beløb for hver anledning. Hver gave i planen husker vi, vælger, køber og leverer hjem til dig, så det er dig, der giver den. Medlemskabet starter fra kun 99 kr. om måneden, og fordi planen dækker alle årets mærkedage, betales det helt naturligt samlet for et år ad gangen. Prisen følger, hvor mange gaver planen rummer. Selve gaven betaler du til butikkens egen pris, uden at vi lægger noget oveni. Medlemskabet er betalingen for vores service.

Er det ikke upersonligt at få andre til at varetage gaverne for mig?

Kort svarNej, tværtimod. Den upersonlige gave er nødløsningen, du finder i sidste øjeblik. Hos os sætter du dig ned en aften, hvor du har tiden, og tænker på dem, du holder af, og dine egne tanker om dem bliver grundlaget for hver eneste gave. Det personlige er nemlig tankerne, og at du giver dig tiden til dine nærmeste, som du ved, de fortjener, men som det for sjældent bliver til i en travl hverdag. At finde selve gaven er arbejde, og det er ikke anderledes end de måltidskasser, den rengøring eller noget så personligt som den børnepasning, du måske allerede betaler for, netop for at frigive tid til dem, der står dig nærmest. Den eneste forskel er, at du lige skal vænne dig til tanken, for det er første gang, det er muligt at gøre det samme med gaverne. Med Min Gavepartner kan du altid give med omtanke.

Skal jeg have alle de personer, jeg giver gaver til, med i gaveplanen?

Kort svarNej, du bestemmer selv, hvem der skal med. Nogle vælger fortsat selv gaven til partneren og børnene, og det giver god mening: det er dem, du står tættest på, og dem du har lettest ved selv at ramme og får prioriteret (måske). Men tænk på, hvor mange der er udover dem. Mor, far, søskende, niecer og nevøer, venner, svigermor, svigerfar, svigerinde, svoger, svigerbørn og måske tanter, onkler, fætre, kusiner osv. osv. Flere af dem giver du til ved mere end én anledning om året, og det er dér, timerne og den dårlige samvittighed ligger. Vi anbefaler at lægge alle ind, for det er først dér, hele opgaven forsvinder fra din tallerken, så du heller ikke ender i sidste øjeblik med partneren og børnene, som betyder allermest og fortjener din omtanke. Men vi forstår godt, hvis det kræver tilvænning. Start med dem, du oftest er i tvivl om, se hvordan det fungerer, og tilføj flere når du er tryg. Din gaveplan kan ændres når som helst.

Hvorfor skulle Min Gavepartner være bedre til at vælge gaver end mig?

Kort svarDet er vi ikke. Vi kender ikke din mor bedre end dig. Din udfordring er sjældent, at du ved for lidt om hende. Den er, at du enten ikke får givet dig tiden til at købe noget personligt, eller har svært ved at omsætte dine tanker om personen til en konkret gave. Det, vi er gode til, er at gøre det, du ved om hende, til en gave, der føles personlig og er leveret hjem til dig i god tid, hver gang. Derfor er det et samspil, en partner du får i os: hver gave bygger på dine egne ord om personen og vælges blandt kvalitetsprodukter, vi finder online. Vi har gennemgået massevis af gaver og butikker for at finde dem, vi står inde for, og hver leveret gave gør den næste bedre, fordi vi spørger dig, hvordan den blev modtaget. Vi laver ikke andet end det her, og vi kender selv følelsen af at få en gave, der viser, at nogen har tænkt på en. Det er den følelse, vi arbejder for i hver eneste gave, så du altid kan give med omtanke og får mere tid og overskud tilbage i hverdagen.

Hvorfor ikke bare lade en AI-chatbot som ChatGPT klare gaverne?

Kort svarEn chatbot leder efter det gennemsnitlige og mest generiske svar. Men du ønsker ikke en gennemsnitlig gave, du ønsker en, der føles personlig. Derfor har vi altid et engageret menneske med smag og dømmekraft til at vurdere og udvælge hver eneste gave, hvorimod en chatbot aldrig selv har mærket den menneskelige glæde ved at få en gave. Vi tror på, at mennesker vil have noget, der føles ægte, og hvor et menneske har været med. En chatbot er lidt god til det hele. Vi er specialister i personlige gaver og laver ikke andet. Og når chatbotten har givet dig sit forslag, har den stadig brug for dig, hver gang der skal købes. Så ender den bare med at blive endnu en påmindelse, hvor du igen ender med at tage stilling til, om gaven nu er den rigtige til hver enkelt. Selv den dag, en chatbot kan handle for dig, vil du så give en maskine lov til at handle med dit betalingskort, når den kan hallucinere og blive sendt på afveje? Vi står på mål for, at hver gave er af høj kvalitet og med personlighed. Vi tror på, at mennesker vil have mennesker.

Hvorfor hedder det Min Gavepartner?

Kort svarFordi det er et samspil, og et partnerskab fungerer bedst, hvis begge parter giver noget af sig selv. Du fortæller os om dem, du holder af, og jo mere du giver os at arbejde med, desto mere personlig kan vi gøre gaven. Giver du os ikke noget personligt den aften, har vi heller ikke noget personligt at vælge ud fra. Til gengæld tager vi os af alt det andet: vi husker hver eneste mærkedag, vælger gaven, køber den og leverer den hjem til dig i god tid. Det er det, en partner er: en, der gør sin del, så du kan nøjes med din, og som altid sørger for, at du er i god tid og giver med omtanke.

Hvorfor vælge Min Gavepartner frem for en ønskeliste eller et gavekort?

Kort svarEn ønskeliste og et gavekort løser hver sit led. Gavekortet er penge, og øverst på ønskelisten står det, modtageren selv har valgt. Det er det nemme valg, men ingen af dem bygger på din omtanke om personen. Og du skal stadig huske dagen, købe og nå at få den leveret hjem. Hos os er det dine egne ord om personen, der danner grundlaget for gaven, og vi tager hele kæden, fra dagen bliver husket, til gaven står hjemme hos dig. Du sætter det personlige op den første aften, og derfra tager vi resten.

02Pris og medlemskab1 min

Hvordan kan I gøre det for kun 99 kr. om måneden?

Kort svarFølelsen af at stå i sidste øjeblik, og ønsket om at give noget personligt, er den samme, uanset hvad man tjener. Derfor ville vi have prisen så langt ned, at den ikke afgør, om du kan være med. Samtidig er den sat præcis der, hvor der stadig er plads til, at et engageret menneske er med i hver eneste gave. For en gave skal føles ægte, og det gør den, når et menneske har været involveret. Medlemskabet er betalingen for vores arbejde. Selve gaverne betaler du oveni, til butikkens egen pris, uden at vi lægger noget oveni. Og fordi din gaveplan dækker alle årets mærkedage, betales medlemskabet helt naturligt samlet for et år ad gangen.

Hvorfor er medlemskabet gratis resten af 2026?

Kort svarVi er nye, og vi vil hellere vise dig, hvad vi kan, end love det. Derfor betaler du ikke for medlemskabet før den 1. januar 2027. Du laver din gaveplan nu, og dine gaver kører som normalt.

Kan min partner og jeg have en fælles konto?

Kort svarJa. Én gaveplan dækker hele husstanden. Din partner kan få sit eget login uden ekstra betaling, og så kan I begge lægge personer og gaver ind og følge med i det hele, uden at I kan se de gaver, I lægger ind til hinanden. Når din gaveplan er oprettet, spørger velkomsten dig, om I er to om dagene, og du kan altid give adgang senere under Min plan.

03Tryghed og kontrol1 min

Beholder jeg kontrollen, og kan jeg sige nej til en gave?

Kort svarJa. Standarden er, at du ikke skal gøre noget, og kontrollen er altid et tryk væk: du kan ændre eller sige nej til en gave indtil 20 dage før mærkedagen. Vil du se vores forslag, før vi køber, kan du slå forhåndsgodkendelse til for en anledning, når du laver din gaveplan, eller senere inde i appen. De fleste lader os om det, og det anbefaler vi også, for ellers står du igen med en påmindelse, du netop ville slippe for. Men ro er forskelligt fra menneske til menneske, og derfor findes muligheden.

Hvem betaler for selve gaverne?

Kort svarDet gør du selv, til gavens egen pris. Vi lægger aldrig et gebyr oveni gaven, og vi tjener ingenting på selve gaven. Vores eneste incitament er derfor at finde den gave, der passer bedst til din nærmeste. Vi er ikke forhandler for nogen butik. Vores aftaler med butikkerne styrer aldrig valget af gaven, men de kan komme dig til gode, når den bedste gave til din person kommer derfra.

Hvordan beskytter Min Gavepartner mine oplysninger og dem om mine nærmeste?

Kort svarDine oplysninger og dem om dine kære bruges til ét formål: at vælge gode gaver. Vi beder aldrig om personnummer, om kontaktoplysninger på modtageren eller om noget der ligner en profil. Oplysningerne ligger sikkert i vores egen database, vi gemmer så lidt som muligt, og vi sælger eller deler aldrig noget videre. Dine data er trygge hos os.

Hvornår er Min Gavepartner ikke relevant for mig?

Kort svarHvis du elsker selv at købe gaverne, altid er i god tid, og aldrig er i tvivl om, hvad den rette gave er, så giver du allerede med omtanke hver gang. Så er Min Gavepartner ikke for dig, og så har du allerede løst det, vi er sat i verden for. Det er vi kun glade for.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Mathias, stifter af Min Gavepartner, med sin hund i sofaen
MathiasStifter af Min Gavepartner

Hej, jeg er Mathias. Hvis du er klar på at lægge det praktiske arbejde med gaverne over til os, synes jeg, du fortjener at vide, hvem du lægger det i hænderne på.

Sæt dig ned én aften og fortæl os om dem, du holder af

Så sørger vi for, at de altid mærker det.